Previous Next

For længe siden, under Mælkevejens evige cirklen over nattehimlen, blev Møns hvide kridtklipper dannet.

70 millioner år senere er det hvide kridt og den strålende Mælkevej er stadig synlig på Møn.

Mælkevejen har vi alle hørt om, men hvor mange har set den rigtige Mælkevej? På grund af lysforurening er Mælkevejen de fleste steder i Danmark og den vestlige verden i det hele taget, blot en skygge af sig selv.

Fra Møn og Nyord ses Mælkevejen stadig som det lysende bånd af stjerner, der i sensommernætterne og efterårsaftnerne strækker sig fra horisont til horisont.Mælkevejen har altid været synlig fra Jorden, da det er den galakse som Jorden og Solen er født i og tilhører.

Dinosaurerne, som levede da kridtet, der udgør Møns fundament, blev dannet, havde en lige så klar og strålende Mælkevej, som vi i dag kan se fra Møn og Nyord. 

Previous Next

I Dark Sky Møn har vi sat os for at bevare den mørke nattehimmel og kæmpe imod lysforureningen.

Vi passer på mørket, til gavn for mennesker og dyr, der har lige så meget brug for mørke som for lysr for at være i balance.

På øerne Møn og Nyord er nattemørket tæt på naturligt. Her udfolder natten, Mælkevejen og stjernehimlen sig i sådan en pragt, at vi ikke kan beskrive det i ord eller billeder. Det skal opleves med egne sanser, i en totaloplevelser af natten. Her kommer du tættere end nogensinde på stjernehimlen, som du aldrig kan opleve den i byen. Med Møns Klint som bagtæppe bliver du en del af storheden og dramaet mellem klint, hav og himmelrum.

Følelsen af at være et lille mennesker, alene eller tæt på andre i mørket, ét med verdensaltet, det store verdensrum, gør svimmel og giver jordforbindelse på én og samme tid.

Slip fodfæstet for en stund!

Previous Next

I begrundelsen for udnævnelsen stod blandt andet:

”Ét sted i Danmark lyser stjernehimlen stærkere end noget andet sted – det gør den på Møn og Nyord. Og det er den stjernehimmel, der er et af vores helt unikke salgsargumenter i SydkystDanmark. Den er symbolet på, at destinationen er alt det, København ikke er.
Som det eneste sted i Verden er Møn og Nyord udnævnt til både Dark Sky Park og Dark Sky Community. En international anerkendelse af at området ikke alene byder på en fantastisk stjernehimmel. Men også et skulderklap til det store, lokale arbejde, der pågår for at få naturen, lokalbefolkningen og turismen til at udvikle sig sammen under hensyntagen til det stedbundne.”

Link til video

Prisen blev overrakt af Næstveds borgmester, Carsten Rasmussen, der også er bestyrelsesformand for VisitSydsjælland-Møn A/S. Han roste blandt andet det store frivillige arbejde, der har været lagt i projektet, og det forbilledlige samarbejde, der har været mellem lokale, kommune og kommercielle aktører. Samtidig kom han med en opfordring til, at indsatsen nu intensiveres: 

”Dark Sky brandet er springbræt til videreudvikling af en række produkter. I har allerede jeres egen etape, ”Mælkevejen” på vandrerruten Camønoen. Jeres lokale restauranter har taget ideen til sig, og man kan logge sig på internettet og købe en ”Dark Sky-pakkerejse”. Og Universet kan rumme langt mere end det. Så lad dette være en opfordring til, at de kommercielle aktører nu for alvor kommer på banen og tager nattehimlen til sig”, sagde Carsten Rasmussen. 

Previous Next

Hvert stjernekort viser årstidens stjernehimlen over Møn og Nyord, men på et bestemt tidspunkt.

Nemlig ved sommer- og vintersolhverv og ved forårs- og efterårsjævndøgn.  Alle fire kort viser hvordan stjernehimlen ser ud den pågældende dag kl. 23. Det er ikke nødvendigt at være ud præcis kl. 23, men indenfor en time før og efter kl. 23 er bedst.

For at bruge stjernekortene andre dage, lægger du en time til for hver to uger du er før datoen eller trække en time fra for hver to uger du er efter. Ved forårs- og efterårskortene skal du huske at kompensere for evt. sommertid. 

Når du skal finder rundt på stjernehimlen med stjernekortene, så vend dit ansigt mod et af verdenshjørnerne, som er markeret på kanten af kortene, syd, øst, nord eller vest. Hold kortet så det verdenshjørne du kigger imod vender nedad.Stjernekortet svarer nu til stjernehimlen i den pågældende retning, fra horisonten til zenit, punktet lodret over dit hoved. Zenit er markeret med et kryds midt på kortet.

God fornøjelse!

 

Previous Next

Bliv ven med mørket. Dagslys er vigtigt for dit velvære, men din krop har ligeså meget brug for mørket for at holde sig sund og rask.

"Skal lyset være tændt?" sådan lyder spørgsmålet ofte til børn, når de lægges til ro for natten. Det ligger instinktivt i os mennesker, at vi forbinder lys med tryghed og mørke med uhygge. Men faktisk er mørket utroligt vigtigt for os. Det stiller vor indre ur og påvirker i sidste ende vores helbred. Men det er ikke bare os mennekser der påvirkes af lys og mørke, det gør dyrene så sandelig også.

Ovenfor ser du eksempler på lysforureningskort over Danmark og Sjælland, og her ser du tydeligt hvor vi udleder mest lys om natten. Prøv at se hvordan det er , hvor du selv bor? 

*Fabio Falci et el, 2016, the new world atlas of artificial night sky brightness

 

Previous Next

Hvad kan du selv gøre nu og her for at mindske lysforurening på din ejen ejendom? 

Arbejdsgruppen bad Dark Sky Møn har udarbejdet effektive regler for god belysning, som er lige til at gennemføre på din ejendom. Se ovenstående otte "postkort-foto". Ved at følge disse otte simple regler for bæredygtig belysning kan du selv gøre en indsats uanset, om du bor på Møn eller andet sted i Danmark.

Hvad koster det? 

Faktisk er det sådan, at du fra første færd sparer en hel del i eludgift. Måske skal du investere i en ny udendørslampe? men er den, du har ikke udtjent alligevel? uanset hvad er der gode prisbillige udendørslamper på markedet, som allerde opfylder krav til "rigtig" belysning.

God fornøjelse og skynd dig at komme igang!

© 2024, Tiendegaarden

KONTAKTINFORMATION

Sønderbyvej 29, 4791 Borre
info@tiendegaarden.dk

Send SMS: 55812126