Previous Next

I begrundelsen for udnævnelsen stod blandt andet:

”Ét sted i Danmark lyser stjernehimlen stærkere end noget andet sted – det gør den på Møn og Nyord. Og det er den stjernehimmel, der er et af vores helt unikke salgsargumenter i SydkystDanmark. Den er symbolet på, at destinationen er alt det, København ikke er.
Som det eneste sted i Verden er Møn og Nyord udnævnt til både Dark Sky Park og Dark Sky Community. En international anerkendelse af at området ikke alene byder på en fantastisk stjernehimmel. Men også et skulderklap til det store, lokale arbejde, der pågår for at få naturen, lokalbefolkningen og turismen til at udvikle sig sammen under hensyntagen til det stedbundne.”

Link til video

Prisen blev overrakt af Næstveds borgmester, Carsten Rasmussen, der også er bestyrelsesformand for VisitSydsjælland-Møn A/S. Han roste blandt andet det store frivillige arbejde, der har været lagt i projektet, og det forbilledlige samarbejde, der har været mellem lokale, kommune og kommercielle aktører. Samtidig kom han med en opfordring til, at indsatsen nu intensiveres: 

”Dark Sky brandet er springbræt til videreudvikling af en række produkter. I har allerede jeres egen etape, ”Mælkevejen” på vandrerruten Camønoen. Jeres lokale restauranter har taget ideen til sig, og man kan logge sig på internettet og købe en ”Dark Sky-pakkerejse”. Og Universet kan rumme langt mere end det. Så lad dette være en opfordring til, at de kommercielle aktører nu for alvor kommer på banen og tager nattehimlen til sig”, sagde Carsten Rasmussen. 

© 2024, Tiendegaarden

KONTAKTINFORMATION

Sønderbyvej 29, 4791 Borre
info@tiendegaarden.dk

Send SMS: 55812126